Skip to main content

Vi har netop fejret og taget afsked med vores medarbejdere, som sætter et punktum for deres arbejde og virke ved Industriprint. Produktionsmedarbejder Jane Jensen og tegnestuemedarbejder Bente Andersen har arbejdet ved Industriprint i 2x 40 år.

Det skulle fejres med manér, hvorfor hele virksomheden var inviteret på lækker frokost ved Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Direktør Christian Strøyberg holdt tale for begge medarbejdere. Jane Jensen har gennem sit arbejdsliv stiftet bekendtskab med mange maskiner og processer i produktionen. Hun er gået til opgaverne med stor nysgerrighed og ihærdighed. Bente Andersen har siddet i tegnestuen og haft det store overblik over opgaverne, filerne og kundernes præferencer.

Bente Andersen modtog Den kongelige Belønningsmedalje for mere end 40 års uafbrudt ansættelse i virksomheden.

Jane Jensen får i den nær fremtid også sin medalje for tro tjeneste gennem 40 år. Stort tillykke til begge med deres fine medaljer!